Kystsikring, stormflodssikring og klimasikring – hvem skal nu betale?

Den 17. august mødtes en større forsamling af klimaambassadører, rådgiverteams, embedsfolk og bedømmelsesudvalg for at høre 3 udvalgte rådgiverteams første bud på en klimasikring af Dragør Kommunes 14 km kyststrækning. Det gav anledning til en livlig debat, og de 3 rådgiverteams fik opdrag på at arbejde videre med deres projekter og deltagernes inputs til næste runde, som er den 30. september. Her får vi nogle mere håndfaste forslag fra rådgiverne.

Vi er angrebet på flere fronter

Begreberne flyver rundt i luften: kystsikring, stormflodssikring, klimasikring, klimarobusthed, skybrud og klimatilpasning for nu blot at nævne nogle. Noget af det er gammelt stof, mens andet er nyt. Dragør har altid været udsat for naturens luner, og stormfloder er kommet som en tyv om natten gennem århundrederne. Men de seneste år har vi fået flere og flere håndfaste beviser på, at der er nye og alvorlige klimaforandringer på vej.

Aldrig mere et 1872!

Her i sommerferien havde jeg fornøjelsen at sejle rundt i Sønderjylland og det sydfynske øhav. Et årstal skilte sig særligt ud, og det var genforeningen i 1920. Det næstmest brugte årstal var det forsmædelige nederlag ved Dybbøl i 1864. Dernæst kommer 1872. Den værst kendte stormflodskatastrofe skete den 13. november 1872, og den ramte hele syddanmark. Overalt er der vidnesbyrd om denne katastrofe, som også satte sine tydelige spor på Amager. Dengang forsvandt 2/3 af øen for en kortere periode! Vi er lidt mere sikrede nu, men slet slet ikke sikret nok.

Udefra kommende klimaændringer rammer os også

Vandstandsstigninger og mere ekstremt vejr er nu ekstra faktorer, som vi er nødt til at forholde os til. Vandet kommer fra alle sider: fra oven, fra neden og udefra. Noget af det sætter de kystnære områder under pres, mens det mere ekstreme vejr – og dermed hyppigere skybrud – rammer os alle.

Hvem skal nu betale?

Når alle de gode ideer fra borgere, klimaambassadører, embedsmænd, rådgiverteams og politikere er kommet på bordet, dukker spørgsmålet op (-som efter en glad aften i byen): hvem skal nu betale? Er det de ca. 2/5 af husstandene, som kan blive direkte berørt? Eller er det en fælles opgave? Skal vi danne lokale dige- og klimalaug, som fremover skal være ansvarlige for hvert sit område? Eller skal vi optage et fælles lån og betale det tilbage over f.eks. 20 år? Skal vi se det som en national opgave og presse regeringen? Eller bare se at komme i gang og selv betale regningen? Der er meget at forholde sig til, og der er allerede mange holdninger i spil!

Nyt udvalg skal blandt andet arbejde med finansieringen

Kommunalbestyrelsen har på kommunalbestyrelsesmødet den 27. august 2020 enstemmigt besluttet at nedsætte et udvalg, som skal arbejde med at få belyst, hvordan regningen skal betales. Både på kort og lang sigt. Vi vil diskutere finansiering på kommunalt og nationalt niveau. Vi synes som udgangspunkt ikke, at de globale klimaforandringer, og dermed kystbeskyttelse, alene skal være en lokal udgift. Det skal ske ved at inddrage relevante interessenter og eksperter til at belyse mulighederne. Det er et arbejde uden facitliste, og det er samtidig et pionerarbejde, som vil blive fulgt tæt fra andre kommuner. Og er der rigtig mange, som står i samme situation som os. Udvalget starter sit arbejde her i efteråret. Det har ingen beslutningskompetence, men skal udelukkende indstille forslag til kommunalbestyrelsen. Jeg ser frem til at være med til dette som formand i ”§17 stk. 4-udvalget om klima- og kystsikring”, som skal arbejde frem til sommeren 2021.

Ebbe Kyrø

Kommunalbestyrelsesmedlem, Liste T

Medlem af Økonomiudvalget og By-, Erhvervs- og Planudvalget

Formand for §17 stk. 4-udvalget om klima- og kystsikring