Pausestruktur

Hvad mener eleverne om den nuværende pausestruktur på Dragørs skoler?

”Som elev er det en daglig frustration for os ikke at vide, hvornår vi reelt har en pause, nu hvor det ikke er skemalagt/synligt for os”.

”Nogle gange ville det bare være dejligt at kunne lege uden at de voksne skal bestemme”

”Vi har noget, der hedder venskabsvenner, hvor 4. klasse bliver venner med 0. klasserne for at gøre dem trygge ved deres skoledag. Men det kan vi ikke være mere, da vi ikke har faste frikvarterer som i gamle dage. Når vi endelig har spisepause, så vil vi jo gerne være sammen den halve time med vores kammerater. Det kunne være dejligt at kunne det hele”.

”Som ADHD barn synes jeg, at det er svært ikke at vide, hvornår jeg har mulighed for at bevæge mig. Det gør mig faktisk endnu mere urolig”.

“Vi har brug for pauser til toiletbesøg.”

“Tid til at spise lidt mad.”

“Vi savner rigtig meget klokken, så vi ved hvornår vi skal komme ind (så vores lærer ikke bliver sur )”

Liste vil have fastlagte pauser på Dragørs skoler
Som det ser ud nu, har vores børn kun ét fastlagt frikvarter, som ligger fra 11.30-12.00. Dagens øvrige pauser, sørger klassens lærere for at lægge ind, når behovet opstår.

Liste T mener, at der skal være fastlagte pauser i løbet af skoledagen. Børn har brug for at vide, at deres dag indeholder fastlagte pauser, hvor de f.eks. kan trække sig tilbage at lade tankerne flyve eller få lov at lege uden voksenstyring. Behovet for pauser, hvor børnene selv sætter rammen bliver ikke mindre, når skoledagen er længere, heller ikke selvom det faglige indhold eller den understøttende undervisning bliver mere afvekslende. Den længere skoledag gjort behovet for mere end ét fastlagt frikvarter mere presserende end nogensinde, fordi skoledagen lægger beslag på en større del af barnets dag og dermed også barnets fritid. Børn lærer gennem lege samvær og samarbejde med andre børn.

Fastlagte pauser er måske lidt stift. Men hvorfor ikke gøre det fleksibelt, så man ud fra pædagogiske overvejelser kan skabe et dynamisk pausemønster i en periode f.eks. for en fase eller helt på tværs af årgange. Det vigtigste er, at pauserne er forudbestemte.

Eksperter udtaler, at afskaffelse af frikvartererne kan medvirke til at nutidens børn, når de bliver voksne bliver dårligere til at organisere deres tid og mærke efter, hvad de selv brænder for og har lyst til at fordybe sig i, når alt er voksenstyret.

Hvad siger lærerne om de manglende pauser?
“Med hensyn til pause, så betyder det meget for eleverne, at de ved hvem og hvornår der er pause. Mange kan slet ikke koncentrere sig, fordi det fylder for meget i deres hoved. Og så er der omvendt den konstante larm fra gården, da der er pauser hele tiden, så man er nødt til at holde vinduerne lukkede, selvom solen bager.”

”Som lærer kommer man enten for sent eller er nødt til at gå for tidligt fra en klasse, da timerne hænger sammen uden pause. Det er utilfredsstillende for både lærere og elever. Hvis det er børn fra indskolingen er det endnu værre, da man ikke kan gå fra dem før tid, da det skaber kaos.”

”Jeg synes, at en vigtig pointe er, at elever i alle aldersgrupper har så godt af at se hinanden jævnligt (altså i faste, længere pauser for hele skolen). De store kan drage omsorg for de små og de små har større elever som rollemodeller osv. trivselsmæssigt er det meget trist, at man som elev kan risikere, at det kun er egen klasse, man oplever i fri
dressur. I min 8. klasse har flere af eleverne udtalt, at de har så svært ved at omstille sig fra ét fag til et andet – de har brug for breaks mellem fagene, så de kan indstille sig mentalt på det næste.”

Vi har pligt til at tage ansvar for Dragørs skoler, fordi den er en væsentlig del af vores historie, demokrati og velfærdssamfund.

Med venlig hilsen
Ann Harnek & Kristine Bark Grundahl
Kandidater for Liste T til KV 17