Havneudvikling med perspektiv – en replik til Tænketanken

Tak til Ole Storgaard og Søren Hvalsø for jeres læserbrev den 3. januar, hvor I viser jeres store engagement omkring havnens udvikling. Personligt var jeg fra starten meget begejstret for jeres initiativ til Tænketanken og de planer, som den afstedkom. Det har jeg ved flere lejligheder gjort opmærksom på – også i Dragør Nyt. Men siden 2007 har der bare ikke været noget politisk flertal, som har haft viljen eller evnen til at føre planen ud i livet. Og som tiden går, kommer der flere gode ideer på banen. Det ville være mærkeligt andet. De skal samles op og udvikles, og det meste kan lade sig gøre inden for rammerne af lokalplan 70 fra 2009.

En havn er en dynamisk organisme

Først og fremmest er en havn ikke et sted, man bliver færdig med. Det er en dynamisk organisme, som ændrer sig efter efterspørgsel på faciliteter. Dragør Havn er en fin sammenblanding af folkepark og lystbåde- og erhvervshavn. Grundet charmen og den strategiske beliggenhed for lystsejlere er den en meget søgt gæstehavn, og vi har venteliste til få en fast bådplads – hvilket mange andre havne ikke længere har.

Nye tider stiller nye krav

Siden Tænketanken barslede med sit forslag for 12 år siden, er der kommet nye krav til havnens funktioner. Nye ophalings-, håndterings- og opbevaringsmetoder med standardstativer til lystbådene er efter 4 års forarbejde netop blevet gennemført. Jeg ser frem til en evaluering, men ud fra antallet af tilmeldte både, er succes’en stor. Mere end 150 både har meldt sig til den frivillige ordning. Det giver dem lidt ekstra udgifter, som dog opvejes af de store fordele de har ved mere fleksibel bådhåndtering og ikke nødvendigvis at skulle have mast og rig af hvert år. Vi har fået stormflodstruslen tæt på – både ved indgangen af 2017 og 19. Her vil det være oplagt at sætte en spunsvæg op på indersiden af østmolen og fylde cementblandet bundslam op mellem ydermolernes sten og væggen. Derved vil vi kunne få etableret en ordentlig dybde i havnebassinerne – specielt i ny havn. Endelig vil det give plads til mange nye havnepladser, som igen vil generere en indtægt til at vedligeholde havnen. For vedligeholdes skal den, og det koster hele tiden penge. Og samtidig med havneudviklingen vil vi kunne sætte en sluseport i den fælles indsejling og dermed slå to fluer med ét smæk: havneudvikling og stormflodssikring!

En ny maritim klynge på havnen

En havn er basalt set til for skibe, søfolk og sejlere. Når vi i Dragør også ser den som en folkepark, skyldes det den enestående beliggenhed i forlængelse af den gamle by. Snart flytter Dragør Bådeværft til en mere robust plads på p-pladsen på færgernes gamle opmarchbåse. Desuden arbejder vi i kommunalbestyrelsen på at få en maritim virksomhed til at flytte ind på det vestlige byggefelt. Disse to nye lejere vil opføre bygninger, som også kan huse andre havnerelaterede erhverv, f.eks. motorservice, sejlmager, flådeservice og kalechemager. Da jeg startede i Dragør Kommunalbestyrelse for 5 år siden, forsøgte jeg at få en maritim uddannelsesklynge til Dragør Havn. Den skulle bestå af Skoleskibet Georg Stage, sejlmageruddannelsen og bådebyggeruddannelsen. En bedre beliggenhed kunne man ikke forestille sig, men Liste T havde desværre flertallet imod sig, så den drøm kunne vi hurtigt sende ned ad åen. I den nye kommunalbestyrelse ser det ud til, at der er en større forståelse for havnens udvikling, men som bekendt bugner kommunekassen ikke lige nu. Derfor har et flertal i kommunalbestyrelsen for nylig stemt for et forslag om at indbyde en fond til forhandling om at indrette det vestlige byggefelt, så
vi får en arkitektur, vi kan være stolte af, og som spiller op til hele den gamle havnekultur. Det kan meget vel være Tænketankens arkitektoniske rammer, vi kommer til at lægge os op ad.

Kulturhus på bådeværftsgrunden er et stort ønske

Liste T nedsatte tilbage i 2016 et udvalg, som skulle se på et velkomstcenter i Dragør, da det stod klart, at bådeværftet skulle flytte til en ny placering. Ved valgkampen i 2017 kom det frem, at der faktisk er et bredt politisk ønske om at etablere et fondsfinansieret velkomstcenter/multimediehus/kulturhus på havnen. Medvirkende i et havnehus kan f.eks. være havneadministrationen, Dragør Turistråd, Museum Amager, Naturpark Amager og UNESCO. Desuden har Dragør Bio vist stor interesse for at kunne flytte ind i mere tidssvarende og multifunktionelle rammer. Med Dragør Bios charme og historie bliver der virkelig trådt på nogle ligtorne her, men i Liste T er vi parate til at inddrage alle gode aktører og lytte til ideer og behov for at finde frem til det miks af funktioner, der vil give bedst mening i et fleksibelt oplevelseshus. Det vigtige er, at vi får et hus, der bliver brugt, på den unikt beliggende grund, som Dragør
Bådeværft indtil nu har beboet.

Finansieringen er en udfordring

Hvis vi skal opføre et velkomstcenter/kulturhus på havnen, er der nogle lovkrav, som vi være opmærksomme på. Efter havneloven skal en havns arealer primært anvendes til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport eller andre aktiviteter, der kræver en havnenær beliggenhed. Men arealerne kan udlejes til andre formål, hvis de ikke kan udlejes til de primære formål. Det betyder, at det er helt lovligt at udleje arealer til et kulturhus. Men kommunen må ikke selv opføre et kulturhus på sin havn. Kommunen må kun udleje arealer til formålet. Det betyder, at vi skal finde en anden måde at finansiere et velkomstcenter/kulturhus. Det bliver den
store udfordring. Men det er lykkedes for andre havne. Det skal også nok lykkes i Dragør.

Dragør Havn er og blive en perlerække af oplevelser

Ikke mange havne har en så unik historie som Dragør, hvor fortid, nutid og fremtid mødes. Fra nord møder vi vandklubberne, hvor sejlklubben og kajakklubben tilmed snart udvider. Vi har historierne om robådsflotillen, kapervæsenet og jødeflugten i 1943. På den anden side har vi fiskerihavnen, som stadig lever. Aktuelt ligger der 4 fremmede kuttere plus vores egne. Dernæst har vi Dragør Museum, som åbner som et nyt maritimt museum og oplevelsescenter efter endt renovering. Dernæst har vi fiskebåden Elisabeth, Danmarks Lodsmuseum og Lodsbåd 202. De leder ud til et af Danmarks ældste lodserier, det fortsat aktive Dragør Lodseri. Vi fortsætter over lystbådehavnen, hvor man kan opleve alle mulige former for lystbåde – fra 1960’erne til i dag. Endelig har vi Dragør Fort, som fortæller historien om etableringen af Københavns befæstning i årtierne omkring år 1900. Når vi så også får en maritim klynge til servicering af lystbåde og erhvervsfartøjer, er bægeret da mere fyldt end tomt. Hvad mere kan vi forvente?

Tænketankens masterplan inspirerer – fortsat

Selv om Tænketanken barslede med sit forslag for 12 år siden, er der mange af elementerne, som fortsat er i pipelinen. Masterplanen rumsterer hele tiden i planlægningen, og derfor har I sået en kim, som i de kommende år vil spire. I kommunalbestyrelsen havde vi for nylig et mini-seminar med titlen ”Kvalitet i byrum på havnen”. Det var en workshop med Gehl Arkitekter, og det gav god næring til udvikling af området mellem havn og by. Så jeg har svært ved at genkende billedet af, at der ikke sker noget godt på havnen. Lad os se frem og sammen skabe rammerne for fremtidens havneudvikling. For havneudvikling er en proces, som aldrig stopper den levende havn i at udvikle sig.

Ebbe Kyrø
Medlem af Dragør Kommunalbestyrelse, Liste T