Godt naboskab kræver gode rammer

Gennem de sidste par år har vi i kommunen haft en del sager, hvor naboer har gjort indsigelser i forhold til nye bebyggelser. Grunden hertil er, at naboerne mener, at de nye huse bliver for store til at være 1 ½-plan, og at 1. salsterrasser af hidtil uhørt størrelse kommer til at give ubehagelige indbliksgener.

Hvad er 1 ½ plan?
Som bygherre og nabo skal man være sikker på, at ens hus kan opføres lovligt. Og som nabo skal man være sikker på, at ens hus og hjem ikke bliver ødelagt af et hus, som stikker for meget af i forhold til vejens øvrige huse, hvad angår placering, størrelse og udformning. Hidtil har vi i kommunen holdt os til et skønsprincip omkring, hvad der kan defineres som et hus i henholdsvis 1 ½ og 2 plan. Hvis forvaltningen var i tvivl, blev sagen forelagt By-, Erhvervs- og Planudvalget til behandling. Imidlertid bliver husene større og større, og det har givet problemer i forhold til fortolkning af etagebegrebet. Før sommerferien vedtog vi et sæt interne retningslinjer, så der ikke længere bør herske tvivl herom.

Karakteristiske bymiljøer
I Liste T ser vi gerne, at bymiljøerne har karakter og særpræg. Man må gerne ud fra arkitekturen se, hvor man befinder sig i Dragør Kommune. Derfor vil vi gerne have en egentlig registrant, så kvaliteterne i de enkelte bymiljøer bliver fagligt beskrevet. Formålet er at give inspiration til husejerne i forhold til vedligeholdelse, til bygherrer omkring udformning af ny arkitektur og til forvaltning og politikere til at tage kvalificerede beslutninger om kommunens fremtid. Vi fik i slutningen af 2017 vedtaget Dragørs første arkitekturpolitik, og den indeholder bl.a. en beskrivelse af karakteristiske bymiljøer:  Det er Dragør by og havn, Wiedergården, Skriverengen, Engparken, gårdhusene ved Hvidtjørnen, St. Magleby landsby og strandvillaerne i Søvang –  for nu blot at nævne nogle af bymiljøerne. Det er fint, men lad os få mere af det – og gerne i en registrant.

En stadsarkitekt er på ønskelisten
Byudvikling må ikke ske som hovsa-løsninger. Der er brug for en kontinuerlig udvikling af kommunen, så det overordnede plangrundlag ikke stille og roligt skrider. I Liste T finder vi det helt forkert, at en udbygningsplan for Engvejsarealet og planlægning af et vandland mellem Store Magleby og Dragør kan komme i spil i en budgetforhandling. En stadsarkitekt vil med en vis autoritet kunne dæmme op for sådanne hovsa-beslutninger ved at håndhæve bevaringen af den klare opdeling mellem by, land og fredede naturområder. En stadsarkitekt står på den længere ønskeliste, som vi vil arbejde for at realisere, så snart kommunens økonomi tillader det.

Dialog og vejledning om ny- og ombygning
Dragørs administration har i mange år været rigtig gode til at gå i dialog med bygherrer om ny- og tilbygninger. Og vi havde til for få år siden en af landets korteste sagsbehandlingstider. Det har desværre ændret sig, så vi i dag har en sagspukkel. I Liste T ønsker vi en styrket forvaltning på dette område, så fagligheden og sagsbehandlingen er bedst.

Styr på terrænregulering
Vi har set eksempler på terrænreguleringer, som har sat naboskaber på prøve. Med den nye stormflodssikring, som på et tidspunkt bliver til meget synlig virkelighed, vil mange ”nybyggere” helt sikkert arbejde på at bygge på et højere terræn. Her bør vi sætte nogle standarder, så man ikke kan bygge væsentligt højere end naboerne. Ellers kommer der skrænter, indbliksgener og problemer med afledning af regnvand – og vigtigst af alt: dårligt naboskab.

Arkitekturen danner rammerne
Disse emner er dele af Liste T’s nye arkitekturpolitik, som i sin helhed kan læses på www.t-dragoer.dk. Arkitekturen er vores daglige ramme for liv og trivsel. Derfor har jeg engageret mig i vores arkitekturgruppe, og med de briller på er arbejdet By-, Plan- og Erhvervsudvalget hver gang en spændende omgang.

Ebbe Kyrø

Liste T
Medlem af Økonomiudvalget, By-, Plan- og Erhvervsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget