Dragør skal have et intelligent dige

Med en utilsigtet god timing var digeproblematikken på dagsordenen i By-, Plan- og Erhvervsudvalget den 10. januar – blot en uge efter stormfloden, som ramte store dele af Sydamager, Dragør og Søvang. Denne situation skal vi selvfølgelig bruge til at spørge os selv, om det gik godt nok, og om vi kan lære af erfaringerne til en anden gang. Desuden skal vi have sat gang i opførelsen af den rigtige digebeskyttelse.

En ordentlig digebeskyttelse
I første omgang handler det om et dige mellem Søvang og Kongelunden. I Liste T mener vi, at vi skal have et dige, som giver maksimal beskyttelse mod oversvømmelse, er mindst synligt i naturen, venligst overfor dyre- og plantearter og mest økonomisk i anlæg og vedligehold. Derfor var det godt, at vi på udvalgsmødet fik iværksat en forundersøgelse, så vi har det bedste grundlag at finde ud af, præcis hvilket dige vi skal bygge.

Kyst- eller landdige?
I Liste T hælder vi mest til et landbaseret dige, mens C fra starten har lagt sig fast på et kystdige. Der er selvsagt fordele og ulemper ved de forskellige typer af diger. Sydvestamager er det eneste stykke sammenhængende oprindelige natur, vi har tilbage på Amager – ja i hele den østlige del af Hovedstadsregionen. Når vi i Liste T mest hælder til et tilbagetrukket landbaseret dige, skyldes det, at vi herved kan få anlagt et dige, som i sig selv ligger højere, og at der dermed ikke skal så meget jord til at skabe en god beskyttelse. Desuden kan det være lavere end kystdiget, idet bølgerne kan ”rulle af” på den længere vej fra strandkant til dige. Det landbaserede dige skal dermed ikke kunne dæmme op for bølgetoppene. Højere kote som udgangspunkt og lavere digetop betyder sammenlagt, at hele anlægget bliver mindre synligt i landskabet. Samtidig kan det intelligente landdige sno sig i landskabet, så det generer mindst muligt. Men jeg medgiver, at et rent kystdige kan have én fordel: man kan cykle på det. Det opvejer dog i mine øjne ikke de ulemper, det vil have. Og det rekreative må vi have tænkt med i en ny digeløsning.

Fælles øjne på digeprojektet
For at få en god bruger- og borgerinddragelse kommer der på næste udvalgsmøde et forslag til, at hele udvalget sammen med forvaltningen og beboerne skal have fælles øjne på digebeskyttelsen af hele området. Så til april/maj finder vi røjserne frem og tager en snak med de berørte grundejere i området.

Hvem skal betale?
I princippet er det den enkelte lodsejer i det berørte område, der skal betale for at få etableret en god digebeskyttelse – eller leve med truslen om oversvømmelser. Men da der er tale om også at beskytte ejendomme og anlæg på det meste af Amager – som på det højeste sted er bare 8 meter over havet – må der bredere skuldre til at bære anlægsbyrden. Med den undersøgelse, vi nu har sat i gang, får vi skitseret den bedste digebeskyttelse, og vi får sat kroner og ører på.

Hvorfor først en digebeskyttelse nu?
Diskussionen om diget er med jævne mellemrum dukket op gennem de sidste 10-15 år. Vi er i udvalget flere gange blevet orienteret om problematikken af fagfolk. Det var jo sådan set let nok at etablere et megahøjt dige som på Vestamager, men det ville både blive grimt og dyrt. Først for nylig har vi fået præsenteret forskning, som med rimelig sikkerhed kan forudsige 100- og 1000-års hændelser.  Med nytårets stormflod står emnet nu igen højt på alles dagsorden. Så lad os få det mest intelligente dige – bare det ikke bliver et Facebook-dige!

Ebbe Kyrø
Medlem af Dragør Kommunalbestyrelse
Liste T

PS: Se også indslag i TV2/Lorry