Diger og havneudvikling – Liste T Dragør

Diger og havneudvikling

På seneste møde i By-, Erhvervs- og Planudvalget besluttede vi at igangsætte en proces, som leder frem til etablering af en – i første omgang – 100 års stormflodsbeskyttelse af Dragør Kommune. Med 13 km kyststrækning langs det flade Amager er vi som bekendt særligt udsatte, og det skal vi have gjort noget ved. Det er intet mindre end det største anlægsarbejde i Dragør Kommunes historie, der nu bliver sat i gang, så der er alle mulige gode grunde til, at vi tænker os om.

Stormflodssikring af Dragør gamle by
I den rapport om stormflodssikring, som kommunalbestyrelsen sidste år fik udarbejdet, indgår der ingen særskilt sikring af Dragør gamle by. Men det skal selvfølgelig med i planen, for erfarne Dragør-borgere har tidligere oplevet vand helt op i gaderne, og vandstanden vil helt sikkert stige i de kommende år.

Helhedstænkning omkring stormflodssikring og havneudvikling
Samtidig med stormflodssikringen står vi med nogle udviklingsplaner for havnen. Vi ønsker at få uddybet ny havn, at få etableret flere havnepladser til større lystbåde og træskibe og at få sammenlagt havnebassinerne med én fælles indsejling. Så langt så godt. Men vi har også en række snubletråde i den fortsatte udvikling af havnen. Ydermolen i lystbådehavnen er piv utæt, så sandet vandrer gennem stensætningen. Bundsedimentet i ny havn indeholder TBT over grænseværdierne. Det stammer fra lystbådenes bundmaling og er en af fortidens synder, vi kæmper imod. Det betyder nemlig, at vi ikke kan dumpe bundsedimentet til havs. Men vi må gerne deponere det på egen grund. Og så har vi endelig en ikke ubetydelig udfordring med finansieringen.

1+1=3
Når vi tager et samlet blik på stormflodssikring og havneudvikling, er der nogle helt åbenlyse synenergier, vi bør samle op. En stormflodssikring af Dragør gamle by vil være effektiv og diskret, hvis vi tætner ydermolerne, så de samtidig kan fungere som dige for byen. Det kræver, at der nedrammes en spunsvæg på indersiden af stenmolerne. Derefter kan vi bruge Esbjerg-modellen. På Esbjerg Havn har de blandet lettere forurenet bundsediment op med cement og brugt det som materiale ved havneudviklingen. Det er deponering på egen grund og fuldt lovligt, og det vil give
en bred promenade, hvor bl.a. lystfiskerne kan boltre sig. Indsejlingen ved fortet lukkes, og den fælles indsejling ved den gamle færgehavn forsynes med en port, der kan lukkes ved risiko for stormflod, som det kendes fra f.eks. mange hollandske havne. Det er kendt teknologi.

Alle vinder ved forslaget
Ved at tænke stormflodssikring og havneudvikling sammen får vi nogle åbenlyse synergier: Vi får sikret den gamle by på en nærmest usynlig måde. Dernæst får vi en meget bedre vanddybde i havnebassinerne, så vi kan leje flere store bådpladser ud og dermed få et bedre fremtidigt indtægtsgrundlag for havnen. Vores ansøgning til UNESCO vil ikke blive antastet, da den gamle havn og by vil forblive uforandret. Endelig får vi samlet havnebassinerne til glæde for sejlerne. Og fremfor alt får vi slået to fluer med ét smæk, da både havneudvikling og digebeskyttelse er kostbare anlægsarbejder.

Udvikling tager tid og koster penge
Da den daværende kommunalbestyrelse i 2009 vedtog lokalplan 70 omkring havnens udvikling skulle der gå 7 år, før den blev udmøntet med ny p-plads og 9 år inden Dragør Bådeværft og Café Espersen kunne starte deres byggeri yderst på den gamle færgehavn. Det er der endelig blevet givet grønt lys for. Diger og den videre havneudvikling kommer også til at tage tid. Derfor er det særlig vigtigt, at vi hurtigt får vedtaget en samlet løsning for stormflodssikring af den gamle by og havneudviklingen. Der er vel 750 meter, som skal sikres med nedrammet spuns. Måske meget mere, hvis fortet også skal med i sikringen. Hver meter koster i omegnen af kr. 10.000. Dette alene er kr. 7,5 mio. Dernæst kommer flytning af bundmateriale, havneport, nye broer og meget andet. Der er mange beløb i spil. For et par år siden fik vi en konsulentrapport, som anslog havneudviklingen til at koste kr. 30 mio. Det er alt sammen noget, vi skal have undersøgt for at finde de bedste synergier for udviklingen. Men ved at pulje stormflodspenge med penge til havneudvikling og fondsmidler kan vi nå rigtig langt. Og fondsmidler opnår vi kun med et gennemtænkt projekt. Det er nu, vi skal have fokus på at sætte klare pejlemærker for den fremtidige udvikling, så vi ikke udvikler efter kortsigtede hovsa-principper.

Ebbe Kyrø
Kommunalbestyrelsesmedlem, Liste T
Medlem af By-, Erhvervs- og Planudvalget samt Økonomiudvalget