50 års jubilæum

Liste T har 50 års jubilæum. Den 10. marts 1962 var der kommunalvalg i den gamle Dragør Kommune, og her lykkedes det Liste T at få sit første mandat valgt. Det blev den senere borgmester Jørgen Rosschou. Siden 1962 har Liste T haft uafbrudt repræsentation i Dragør Kommunalbestyrelse.

Ny bog: “50 år på tværs”
I forbindelse med jubilæet udgiver Dragør Lokalarkiv en bog på 132 sider om Liste T og Dragør gennem de seneste 50 år. Bogen er skrevet af lokalarkivar Henning Sørensen og Liste T’s Ebbe Kyrø og koster kr. 150. Den kan købes på Dragør Lokalarkiv, Stationsvej 5, 2791 Dragør fra den 10. marts.

Reception på Dragør Lokalarkiv
Dragør Lokalarkiv holder reception for bogudgivelsen lørdag den 10. marts 2012 kl. 16. Denne dag vil der være mulighed for at købe bogen til bare kr. 100.

Fest på Café Espersen
En af Liste T’s mærkesager tilbage i 1962 var færgen, som larmede alt for meget og gav for meget tung trafik gennem Dragørs snævre gader og veje. Med Øresundsbroens indvielse i 2000 løste problemet sig selv. Liste T har valgt at holde festen på Café Espersen, idet er det Dragør-Limhamnfærgens gamle ventesal! Se indbydelsen til jubilæumsmidagen hér.

Læs en af Liste T’s stiftere, Axel Langes tale ved jubilæumsfesten den 10. marts 2012 hér.

Se sanghæftet ved 50 års jubilæet med bidrag fra Axel Lange og Jesper Jensen.

Husstandsomdelt folder
Op til jubilæet uddeler vi en folder, der kort fortæller om Liste T og resultaterne heraf gennem 50 år. Folderen kan downloades her.

Reklamefilm i Dragør Bio
Liste T viser op til jubilæet en reklamefilm med et af Liste T’s kommunalbestyrelsesmedlemmer Peter Læssøe. Du kan se reklamefilmen hér.

Liste T’s telefonavis fra 1962
Op til kommunalvalget i 1962 havde en af Liste T’s stiftere Hans Bischoff fået den opsigtsvækkende idé at stille sin telefonsvarer til rådighed for borgerne. De kunne ringe ind og høre sidste nyt om kommunalvalget. Vi har lagt minderne ud som MP3-fil hér. (varer ca. 11 min.)