Arkitekturpolitik

Vision

Dragør Kommune har en aktiv arkitekturpolitik, som både sikrer vores bevarings­værdige bymiljøer og giver rum for udvikling af bygningsmassen gennem ny arkitektur og ved om- og tilbygninger af eksisterende huse. Byudviklingen sker med respekt for nabohensyn, bymæssige og landskabelige helheder og kulturhistorien, samt for hensynet til klima- og miljø­mæssig bæredygtighed og styrkelse af grønne træk i byrummet og det åbne land.  

Annette Nyvang er valgt for Liste T og har siddet i Dragør Kommunalbestyrelse siden 2014

Situationen i dag

Dragør Kommune er karakteriseret ved mange forskelligartede bymiljøer og kvarterer – også i arkitektonisk henseende. Miljøerne i Store Magleby landsby og Dragør gamle by bevares og udvikles generelt i respekt for de vedtagne bevarende lokalplaner. Men også mange af kommunens andre byområder har fine arkitektoniske kvaliteter, enten i form af enkelthuse eller i områdernes helhedspræg. Det gælder f. ex. vængekvartererne, Søvang, villabebyggelserne på nord og de almene boligområder.

Til mange bygninger knytter sig en kulturhistorisk værdi, som er med til at skabe identitet. Flere bygninger, f.eks. det gamle rådhus på Stationsvej har egentlig bevaringsmæssig værdi. Med til at give karakter er også hegnene og de fælles grønne friarealer inde i bykvartererne samt træer og grønne rabatter mm. i byrummet. Hertil kommer de lidt større grønne områder inde i eller tæt ved byen, eksempelvis Lunden, Grushullerne, bakkerne ved Køjevænget, Hvidtjørnsarealet og det sammenhængende grønne strøg fra Dragør Kirkegård og Dragør Skole til boldbanen.

Generelt er kommunens bygninger i god stand, og interessen for at vedligeholde og bevare er høj. Men der er visse udfordringer.

Som andre attraktive kulturbyer er Dragør gamle by og havn udsat for en vis spekulation med opkøb, hurtige ombygninger med henblik på videresalg, ofte uden hensyn til byens historie og arkitektur eller hensyn til naboer. Dette har betydet, at byens plangrundlag har været udfordret, og at kommunens byggeadmini­stration har haft svært ved at føre det tilstrækkelige byggesyn. Alligevel er byen generelt i god tilstand, hvor arkitektur og byggetraditioner er bevaret. Fænomenet korttids­udlejninger, f.eks. som Airbnb, der er kendt som trussel i mange kulturbyer, hvor boliger omdannes til feriehuse, hindres af bestemmelser i Dragør gamle bys lokalplan.

Også Store Maglebys arkitektur og byggetraditioner er under pres af ønsker om ombygninger og hårdhændede moderniseringer, der ikke er helt i overensstemmelse med byens arkitektur og byggeskik.

Dragørs mange boligområder i øvrigt er på samme måde genstand for en række ombygninger. Der er i mange tilfælde tale om tiltrængte harmoniske moderniseringer, men i andre tilfælde er et områdes helhed mere eller mindre truet eller gået i opløsning. Det er især i villaområderne et udbredt fænomen, at eksisterende huse rives ned og erstattes af helt nyt byggeri. Noget af dette byggeri harmonerer ikke med områdets arkitektoniske udtryk og byggetraditioner. Og i nogle tilfælde opstår der nabokonflikter.

Der er en særlig udfordring omkring opgradering af de almene boliger, der har høj arkitektonisk kvalitet, men ikke lever op til moderne standarder for tilgængelighed og energiforbrug.

Overordnet politik

Arkitekturpolitikken skal bidrage både til at bevare og skabe arkitektonisk og landskabelig kvalitet i Dragør Kommune.

Beskrivelse af bygninger, bykvarterer og landskaber

Der gives ikke faste facitlister for forvaltningens administration af byggelovgivningen i forbindelse med konkrete byggeprojekter. Men vi kan give forvaltningen et kvalificeret grundlag for dens byggesagsbehandling, ved at Dragør Kommune udarbejder en beskrivelse af kvaliteten og den særlige karakter af de enkelte bykvarterer, herunder bevaringsværdige bygninger, og landskaber i kommunen. Altså en systematisk beskrivelse af helheder, grønne træk, nabohensyn og karakteristiske detaljer som f.eks. tagformer og materialer, der kan bruges til vurdering af konkrete bygge­projekters indpasning i helheden.

Liste T ønsker, at der igangsættes systematisk beskrivelse af helheder, grønne træk, nabohensyn og karakteristiske detaljer som f.eks. tagformer og materialer, der skal kunne udgøre et kvalificeret grundlag for lokalplanlægningen i kommunen og indgå i vurderingen af konkrete bygge­projekters indpasning i helheden.

Beskrivelsen skal være en udbygning af beskrivelsen af de forskellige bykvarterers identitet i Dragør Kommunes arkitekturpolitik. Det er vigtigt, at registreringen sker ud fra en på forhånd gennemarbejdet og vedtaget standard, der sikrer, at det omgivende kvarters særlige karakteristika og helhedspræg er fyldestgørende beskrevet. Beskrivelsen optages som en del af kommune­planens redegørelsesmateriale. Hvis der i forbindelse med en konkret sag ikke foreligger en beskrivelse af området, må denne udarbejdes i forbindelse med byggesags­behandlingen.

Registreringen i Dragør gamle by, Historiske Huse, fra 1978 bør ajourføres.

Lokalplaner

Parallelt med beskrivelsen af de enkelte bykvarterers og landskabers kvaliteter ønsker Liste T, at der igangsættes et servicetjek af eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter med henblik på at gøre dem mere tidssvarende. Flere af de eksisterende lokalplaner er af ældre dato og har ikke kunnet tage højde for senere ændringer. I denne forbindelse indarbejdes krav, der kan understøtte kommunens energi- og klimapolitik. Det kan være arkitektoniske krav, herunder krav om nabo­hensyn, der begrænser indbliksgener og reducerer udsigt, ved ny- og ombygning i eksisterende byområder. Liste T ønsker også krav om grønne naboskel og forbedringer af grønne træk i byrummet, der kan have stor betydning for biodiversiteten. Det kan f. ex. betyde krav om, at evt. plankeværk og lignende opføres inden for et levende hegn. Der bør tillige være krav til tagbelæg­ninger, således at de ikke fremstår skinnende med skæmmende reflekser til gene for naboerne.

Liste T ønsker generelt, at lokalplaner i højere grad udarbejdes med henblik på at sikre en udvikling af kommunens byområder på en måde, der på én gang fremmer mangfoldighed og bevarer de enkelte områders særlige værdier. Ethvert byggeri bør tage udgangspunkt i det sted og den sammenhæng, det skal indgå i, hvilket netop beskrivelsen af de enkelte områder vil give viden om.

Ved kystnært byggeri i byområderne ønsker Liste T, at byggeri orienteres vinkelret på kysten af hensyn til at sikre bedst mulige udsigtsforhold for naboer og andre borgere – ikke kun for den enkelte bygherre.

Liste T ønsker, at der altid udarbejdes lokalplaner ved byggerier, som markant påvirker omgivelserne, samt ved byfortætningsprojekter, hvor lokalplanen ikke allerede håndterer problematikken.

En detaljeret lokalplan kan i visse tilfælde, f.eks. ved nye større byggerier, være vanskelig at udarbejde på forhånd, og den vil kunne hindre ny arkitektur. Liste T ønsker at fremme ny arkitektur gennem arkitektkonkurrencer. Her vil det være nyttigt, at der først gennemføres en forhøring eller et borgermøde, hvor borgerne inddrages, på grundlag af en beskrivelse af de arkitektoniske, byplan- og landskabs­mæssige forudsætninger, som kommunal­bestyrelsen har fastlagt.

Ved mindre projekter, herunder projekter for byfortætning, vil det også være fornuftigt og nødvendigt med et skitseforslag fra bygherren forud for udarbejdelsen af udkastet til lokalplan i områder, hvor der ikke allerede foreligger en dækkende lokalplan.

Miljøkrav

Ved nye lokalplaner indarbejdes som førnævnt miljøkrav i planerne. Herudover bør forvaltningen styrke den grønne omstilling gennem aktiv vejledning af borgerne. Det gælder f.eks. vedrørende belægninger i haver og gårdrum, som tillader, at regnvand kan sive ned, og vedrørende anlæg af faskiner eller småsøer i haverne til opsamling af regnvand.

I forhold til bygningernes arkitektoniske udtryk, er det vigtigt, at evt. brug af solceller og varmepumper integreres i bygningerne på en nænsom måde. Solceller på taget af produktionsbygninger frem for solceller i boligområder ønskes prioriteret.

Liste T støtter, at der udarbejdes særlige regler for indsamling af affald, der sikrer, at vores byområder ikke skæmmes af mængder af affaldsbeholdere.

Byfortætning

Liste T ønsker en øget mulighed for byfortætning, der kan imødekomme behovet for mindre boliger og haver, nye samlivsformer mellem f.eks. generationer og kollektive boligformer. Det vil i nogle tilfælde kunne realiseres gennem opdeling af eksisterende grunde. Det skal dog være et krav, at der laves lokalplaner herfor, hvis de ikke allerede findes, og hvis byggeriet udgør en væsentlig ændring i forhold til det omgivende miljø.

Ikke 2-planshuse i villakvarterer

For at bevare det generelle indtryk af kommunens villakvarterer med 1-plans eller 1½-planshuse og for at sikre nabohensyn ønsker Liste T, at muligheden for opførelse af 2-plansvillaer i eksisterende villakvarterer fjernes ved en kommende revision af kommune­planen. Det vil generelt hindre opførelse af nye høje funkishuse i eksisterende villa­områder.

Terrænregulering

Liste T ønsker klare regler for terrænreguleringer. De skal som hovedregel undgås, idet byggeri skal tilpasses det naturlige terræn. Baggrunden er dels et ønske om at undgå indbliksgener og risiko for, at jord skrider ned, og at regnvand ledes til de omkringliggende grunde, dels et ønske om at fastholde landskabets karakteristiske flade karakter.

Respekt for lokalplaner

Lokalplaner er et redskab, som fastlægger retningslinjer og dermed skaber et fælles grundlag for kommunens og kvarterets beboere og kommende bygherrer. Derfor skal de respekteres. Liste T ønsker, at dispensation fra lokalplaner, der kan være velbegrundet i enkelte tilfælde, aldrig kan ske i strid med lokalplanens formål og principper. Det indebærer, at der altid i sådanne tilfælde skal udarbejdes en helt ny lokalplan.

Nabohensyn

Nabohensyn skal være et nøglebegreb i byggesagsbehandlingen, både ved vurdering af nyt byggeri og ved ændring/ombygning af eksisterende byggeri. Det er vigtigt, at nye byggeprojekter ikke forringer boligkvaliteten for naboerne, og at helhedspræget respekteres, samtidig med at der gives mulighed for ny arkitektur, der beriger helheden, uden at påføre naboer væsentlige gener med hensyn til indblik eller forringet udsigt. Det kræver nybyggeri, der arkitektonisk passer ind i kvarteret.

Liste T ønsker, at nabohøring i højere grad end nu bruges i konkrete byggesager. Her bør nabo­høring ske som en bred høring, hvor også den relevante grundejerforening indgår.

Særligt vedrørende Store Magleby landsby og Dragør gamle by

Ved Store Magleby landsby er det kulturhistorisk og landskabeligt særlig vigtigt, at nyt byggeri ikke klistres uden på den bevaringsværdige bebyggelse som et lag, der fjerner oplevelsen af den gamle landsby i sammenhæng med sin oprindelige åbne dyrkningsflade.

Udviklingen i Dragør gamle by sker på baggrund af de bevarende lokalplaner. Det må gennem byggetilladelser og håndhævelse af reglerne sikres, at både byplanprincipper, arkitektur og bygge­skik fastholdes.  Det er en særlig opgave i bevaringsarbejdet at tilpasse nye ønsker og krav inden for de historiske rammer. Liste T ønsker at fastholde en balance, således at Dragør gamle by og havn er både en levende og en bevaringsværdig by.

Det åbne land

Dragør Kommune er karakteriseret ved afgrænsede byområder med åbent land imellem. Det er vigtigt for indtrykket af kommunen, at den eksisterende balance mellem det bebyggede og det åbne land ikke ændres væsentligt. Den klare grænse mellem byområderne og det åbne land skal fastholdes.

Gårdbebyggelserne i det åbne land er historisk knyttet til de gamle gennemgående veje, Fælledvej og Kalvebodvej. Det giver en struktur i oplevelsen af det åbne land, som bør bevares. Derfor ønsker Liste T at undgå opførelse af nye bygninger inde på markerne, trukket væk fra disse veje. Ved ny bebyggelse, ændret arealanvendelse, anlæg af veje stier og beplant­ning mv. ønsker Liste T, at der altid foretages en konkret faglig bygnings­mæssig og land­skabe­lig vurdering, som sikrer tilpasning til stedet og landskabet.

Kommunen kan ved landbrugsejendomme i forbindelse med landzonetilladelse stille krav til beliggenhed og udformning af byggeriet, og dermed tilgodese ovennævnte hensyn samt de landskabelige, biologiske og kulturhistoriske retningslinjer, der er fastlagt i kommuneplanen. De seneste ændringer af planloven hjemler imidlertid mulighed for yderligere byggeri i det åbne land uden kommunens tilladelse. Her har kommunen et særligt ansvar for at yde råd og vejledning til bygherrerne og informere om værdierne i det åbne land i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Styrket forvaltning

En høj arkitekturkvalitet skal først og fremmest opnås gennem kompetent faglig vejledning og dialog med de enkelte bygherrer. Det kræver øget tid og ressourcer til forvaltningen.

Liste T ønsker at styrke forvaltningens faglighed ved udnævnelse af en stadsarkitekt, der kan fokusere på kvaliteten i arkitekturen og på by- og landskabsmæssige helhedshensyn. Der kan også være behov for tilkøb af planjuridisk ekspertise til støtte for sagsbehandlerne i komplicerede byplan- og byggesager. Endelig er der behov for ressourcer til at føre et øget tilsyn med byggerier, samt vejledning og håndhævelse af gældende kommune- og lokalplaner.

Dialog og vejledning

I fremtiden vil der være en stigende forventning og et krav blandt borgerne om i øget omfang at blive inddraget i planlægning af deres kvarter eller byområde. Liste T støtter en sådan udvikling, hvor politikere og forvaltning i højere grad end nu går i dialog med berørte borgere, inden beslutningerne reelt tages. Det kan ske ved høringer og møder med relevante grupper af borgere i det pågældende område. Vejledning og dialog kan reducere senere byggesagsbehandling, indsigelser og klager.

Konkret politik

Liste T vil arbejde for, at Dragør Kommune:

  • udarbejder en beskrivelse af kvaliteten og den særlige karakter af de enkelte bykvarterer og landskaber i kommunen
  • ajourfører Registranten i Dragør gamle by, Historiske Huse
  • foretager et servicetjek af eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter, hvor det vurderes, om der er behov for nye retningslinjer vedrørende arkitektoniske og miljømæssige, herunder klimarelaterede forhold
  • bruger lokalplaner til at sikre en udvikling af kommunens byområder på en måde, der på én gang fremmer mangfoldighed og bevarer områdernes særlige værdier
  • fremmer ny arkitektur gennem arkitektkonkurrencer ved alle større byggerier
  • fremmer byfortætning (på baggrund af lokalplaner)
  • fjerner muligheden for opførelse af 2-planshuse i eksisterende byområder ved en revision af kommuneplanen
  • fremmer grønne træk i byrummet
  • fastholder det klare skel mellem bymæssig bebyggelse og åbent land og bevarer og styrker oplevelsen det karakteristiske flade landskab i udviklingen af kommunen
  • udarbejder regler for terrænregulering
  • i sin administration efterlever formålet med alle vedtagne lokalplaner og kun meddeler dispensationer, hvor dette kan ske, uden at lokalplanens formål antastes
  • øger ressourcerne til en konsekvent plan- og byggeforvaltning
  • foretager en bred høring ved konkrete byggesager, herunder også af relevante grundejerforeninger
  • i sin administration af byggetilladelser prioriterer nabohensyn
  • styrker forvaltningen gennem udnævnelse af en stadsarkitekt med bredt ansvar og i øvrigt ved at tilføre forvaltningen yderligere ressourcer (i byggesagsbehandlingen, herunder juridiske ressourcer)
  • øger dialogen med og vejledningen af borgerne både på det byggetekniske område med henblik på fremme klimamæssige og grønne løsninger og i bevaringen af kommunens særlige arkitektoniske og landskabelige værdier.