Skoler

Vision
Dragør Kommunes folkeskoler er attraktive uddannelses- og oplevelsessteder, der leverer undervisning af høj kvalitet til vores børn og unge. Vores skoler er blandt de allerbedste i Danmark målt på karaktergennemsnit og trivsel. Børn og unge oplever en stærk faglig udvikling, samtidig med at de trives og udvikler deres sociale, kreative og innovative kompetencer. Dragør Kommune har landets laveste andel af elever, der går på privatskole.  

Alle børn og unge oplever sig som en del af et betydningsfuldt fællesskab, og vores skoler giver alle børn og unge muligheder for at deltage i fællesskabet. Men Dragør Kommune har også gode tilbud til de børn og unge, som har bedst af at være i særlige tilbud. Hensynet til det enkelte barn og ung, der har brug for en særlig indsats, vejer tungere end hensynet til f.eks. økonomi.

Overordnet politik 
Skolestruktur og skoleledelse
Skolen er helt central for børnenes og de unges udvikling. Meget viden peger på, at trivsel, læring og engagement er forbundet med forældrenes involvering og medarbejdernes engagement i deres skole og den kultur, som karakteriserer den enkelte skole. Samtidig giver en ledelse, som er tæt på den pædagogiske praksis, og som kan træffe beslutninger i et nært samarbejde med medarbejdere og skolebestyrelse, de bedste muligheder for at skabe en kvalitativ skole for alle børn og unge.

Dragør Kommune har i dag 2 skoler på 3 matrikler. Det finder Liste T forkert. Intet tyder på, at skolestrukturændringen til 2 skoler på 3 matrikler sikrer mulighed for forældres og elevers involvering og medarbejdernes engagement. Liste T ønsker 3 selvstændige skoler med hver deres skoleleder. Vi ønsker en strategisk ledelse for skolerne i form af en skoleforvaltning på Rådhuset, som formulerer de langsigtede rammer for skolerne til politisk beslutning. Forvaltningen skal være i tæt samarbejde med skolernes ledelser og skolebestyrelser, men der skal være en tydelig arbejds- og ansvarsfordeling mellem administrationen på rådhuset og skolernes ledelser. Den decentrale ledelse på skolerne har ansvar for udvikling og drift af skolerne, herunder ansvar for undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Liste T ønsker, at der sikres tid til pædagogisk ledelse tæt på børnene. Det betyder, at skolernes ledelse skal have tid til at sparre, understøtte og indgå i det tætte samarbejde omkring undervisningen og omkring sårbare børn.

Liste T ønsker, at antallet af mellemledere nedbringes. I dag er der 17 ledere og mellemledere på skolerne uden undervisningstid. Det antal bør slankes, og det bør sikres, at lederne indgår i undervisningen med ca. 50 procent af deres tid, således at de har en førstehåndserfaring fra skolernes hverdag. De kan undervise i egne linjefag, bistå med vikardækning eller i støttefunktioner. Når antallet af ledere fastlægges, skal stillings- og funktionsbeskrivelser sikre et overblik over lederes, læreres og pædagogers opgaver og ansvarsområder.

Trivsel i skolerne
Der har været en medarbejderflugt fra skolerne. Den udvikling skal vendes, og der skal genskabes stolthed og tillid til, at Dragør Kommunes skolevæsen er attraktivt at være ansat i.

Liste T finder det vigtigt, at der værnes om læreres og pædagogers engagement og faglighed, ved at Dragør Kommune giver dem ordentlige arbejdsvilkår og mulighed for efteruddannelse, så de trygt kan møde skolens udfordringer. Liste T støtter op om aftalen om lærernes arbejdstid som en vigtig forudsætning for den gode skole.

Liste T lægger vægt på, at skolernes fysiske rammer fortsat opgraderes, så de skaber rum for forskellige aktiviteter, bevægelse og varierede muligheder for læring.

Lavere klassekvotient
Klassekvotienten skal være på max. 24 elever. Det er ikke acceptabelt, at vi i Dragør Kommune har en af landets højeste klassekvotienter. Hvis det i enkelte tilfælde er nødvendigt at have en højere klassekvotient, skal der sikres ekstra lærer/pædagogressourcer til at understøtte holddeling m.m.

Liste T er opmærksom på, at en klassekvotient på max. 24 elever indebærer behov for et ekstra klassespor. Det undgår vi i alle tilfælde ikke i lyset af den forventede øgede befolkningstilvækst som følge af bebyggelsen af Vierdiget grunden og den byfortætning, der sker i kommunens villakvarterer. Derfor ønsker Liste T, at der planlægges for etablering af et 9. klassespor.

Skoledagen
Pauser skal sikre elever en balanceret hverdag både med fælles pausetid til egen rådighed (frikvarter) og andre pauser i løbet af skoleugen. Liste T ønsker, at pausemønstret fastlægges på de enkelte skoler ud fra pædagogiske principper.

Især for de yngste elever kan skoledagen opleves som lang. Derfor er det vigtigt, at der sikres variation i skoledagen, og at der især de sidste timer kommer pædagoger ind i undervisningen som supplerende ressource, så de sammen med lærerene kan bidrage til en skoledag, der udfordrer og stimulerer børnene på mange måder, f.eks. gennem leg.

SFO’erne er en integreret del af skolerne. Pædagoger kan støtte børnenes trivsel i fællesskabet. Det er vigtigt, at børnene har mulighed for at deltage i de sociale aktiviteter i SFOen, så den samlede dag i skole/SFO bidrager til børnenes udvikling som hele og kompetente mennesker. Derfor lægger Liste T vægt på, at pædagogerne får reel mulighed for at spille en rolle i forhold til at sikre den pædagogiske kvalitet til gavn for alle børns trivsel, udvikling og leg. Det gælder både i SFO’erne og skolerne.

Liste T ønsker et styrket samarbejde mellem skole/SFO og børn/forældre. Dette samarbejde er en væsentlig forudsætning for, at visionen for skolerne kan virkeliggøres. Dette samarbejde er også fundamentalt for at sikre alle børns læring i folkeskolen.

Liste T ønsker også, at den åbne skole skal være en naturlig del af skolernes virke med en sammenhængende skoledag for børnene, som både giver tid til fordybelse og til oplevelser uden for skolernes egne rammer, og som inddrager Dragør Kommunes fantastiske natur- og kulturressourcer i undervisningen. Det gælder også samarbejde med virksomheder, bibliotekerne, biografen, museerne, lokalarkivet, foreninger m.v.

Der er et ministerielt krav om anvendelse af en læringsplatform, som grundlag for dokumentation af elevernes progression og udvikling. Liste T ønsker det undersøgt, om formålet kan opnås på en mindre bureaukratisk og tidskrævende måde end den nuværende.

Dragør Kommunes skoler skal ikke være ens. De må gerne være kulturbærere på hver deres måde, men de skal alle have et højt fagligt, pædagogisk og medmenneskeligt niveau, der understøtter Dragør Kommunes skolepoliske mål. Og så skal de selvfølgelig samarbejde på tværs, hvor det giver faglig og pædagogisk mening.

Liste T ønsker, at der indføres en fælles madskole for alle elever i skolerne, baseret på finansiering via budgettet og en begrænset forældrebetaling, så ingen elev behøver at takke nej af økonomiske grunde. Tilsvarende initiativer fungerer med stor succes i andre kommuner. Herved sikres det, at alle børn får et sundt måltid i løbet af skoledagen, samtidig med at madskolen vil kunne bruges som led i undervisningen. Madskolen kan evt. starte ved at en af skolerne går i front.

Inklusion
Liste T understøtter målet om en høj grad af inklusion i folkeskolen. Men inklusionen kan også gå for vidt. Ikke alle børn kan trives i skolen, og det ønsker vi, at Dragør Kommune skal respektere. I skoleåret 2016/2017 har der i flere tilfælde vist sig betydelige problemer med inklusion i vores skoler.

Liste T ønsker, at skolernes læringsmiljø styrkes, så alle elever oplever øget trivsel – også de elever, som har særlige faglige og sociale behov. Vi vil have en større sikkerhed for, at elever i Dragør Kommune med behov får den støtte, de har brug for, når de ikke trives fagligt og socialt. Det betyder bl.a., at ”Den røde tråd”, Dragør Kommunes standard for arbejdet med børn og unge med særlige behov, anvendes i overgangen fra daginstitution til skole.

Vi vil have synlige forretningsgange og prioriteringer af indsatser og ressourcer på alle niveauer i kommunen, når et barn ikke trives. Vi skal ikke inkludere for enhver pris, og vi mener, at der er tydelige tegn på, at den aktuelle inklusionsprocent på 98,8 procent er for høj i forhold til de beskedne ressourcer, der er til stede på skolerne til opgaven. Liste T ønsker, at der skabes klarhed over kriterierne for, hvornår et sårbart barn skal have støtte, ligesom beslutningsproceduren skal være tydelig for både forældre, lærere og ledere.

Vi ønsker øget fokus på tidlig opsporing. Lærerne skal sikres bedre adgang til viden og hjælp. Forældrene skal inddrages mere og tidligere. Elever med særlige behov skal have indflydelse på deres handlingsplan, når de er i stand til at udforme deres egne synspunkter, og der skal altid tages udgangspunkt i barnets tarv, jvf. FNs Børnekonvention.

Den gældende praksis er tydeligvis ikke god nok til at løse problemerne. Derfor er der brug for, at vi gentænker inklusionen i Dragørs skoler. Liste T foreslår konkret, at stillingerne som inklusionsvejleder nedlægges, og at de frigjorte midler anvendes til et ressourcecenter på hver skole samt et støttekorps, der kan være til stede i klasserne.

Inklusion skal ikke være et spareprojekt for folkeskolen. Det skal være en vej til at hjælpe flest mulige børn til at blive en del af fællesskabet, samtidig med at der skal sikres tilstrækkelige og ordentlige tilbud til de børn, der ikke kan trives i folkeskolen. Derfor skal inklusionspraksis i Dragør Kommune sikre, at det er barnets tarv og ikke økonomi, der afgør, om et sårbart barn forbliver inkluderet i folkeskolen eller skal have et specialtilbud.

Samtidig skal der sikres ressourcer til også den faglige inklusion, herunder til supplerende undervisning for børn med særlige behov.

Skolebestyrelserne
Skolebestyrelsen har en central rolle i skolens virke. Liste T ønsker, at skolebestyrelserne vises respekt ved at skolebestyrelsernes forslag og høringssvar inddrages i politiske drøftelser. Ligeledes ønsker Liste T, at kommunalbestyrelsen fortsat skal være repræsenteret i skolebestyrelserne.

Liste T betragter skolerne som borgernes lokale samlingssteder og vigtigste kulturbærere, og vi vil støtte, at de udvikles og bruges bredt.

Konkret politik
Liste T vil arbejde for, at Dragør Kommune:
• ændrer skolestrukturen til 3 skoler på 3 matrikler
• nedbringer antallet af mellemledere
• aktiverer mellemlederne i undervisningen ca. 50 procent af tiden
• sikrer en velkvalificeret skoleforvaltning på Rådhuset, der samarbejder respektfuldt med skolelederne på de 3 skoler
• genskaber stolthed og tillid til et attraktivt skolevæsen, både på skolerne og blandt forældre og børn
• værner om den lokale arbejdstidsaftale for lærere
• opgraderer de fysiske rammer på skolerne
• sikrer økonomiske midler til tidssvarende IT og undervisningsmaterialer
• indfører et max. på 24 elever i klasserne. Er der flere end 24 børn i en klasse, skal det udløse ekstra ressourcer til klassen
• planlægger for et 9. klassespor
• støtter tiltag, der sikrer variation, fordybelse og inspiration i skoledagen
• gentænker inklusionen i Dragørs skoler: stillingerne som inklusionsvejleder nedlægges, der oprettes et ressourcecenter på hver skole og et støttekorps, der er til stede i klasserne
• sikrer, at kriterierne for tildeling af støtte til sårbare børn og beslutningsproceduren bliver tydelig for både forældre, lærere og ledere
• sikrer, at barnets tarv og ikke økonomi afgør, om et sårbart barn forbliver inkluderet i folkeskolen eller skal have et specialtilbud
• sikrer tilstrækkelige ressourcer også til den faglige inklusion, herunder til supplerende undervisning
• sikrer, at elevpauser tilrettelægges og anvendes ud fra pædagogiske overvejelser på de enkelte skoler, så pauser og bevægelse i undervisningen bidrager til, at børnene får en alsidig skoledag
• understøtter et ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere om opgaverne i skolen
• skaber rammer for og understøtter den åbne skole
• sikrer, at læringsmålsorienteret undervisning udmøntes på en måde, så det giver mening for brugerne: eleverne, forældrene og lærerne
• sikrer, at SFO’erne ikke glemmes, men bliver et stærkt pædagogisk tilbud til børnene efter skoletid
• indfører madskole
• sikrer midler til at føre planerne for nye udearealer på skolerne helt ud i livet
• styrker skolebestyrelserne gennem et respektfuldt samarbejde mellem politikerne, administrationen og skolebestyrelserne.
• giver mulighed for, at skolerne bruges og opleves som samlingssted i lokalområdet.

 

1)  Jf. Folkeskolelovens § 2, stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.