Arkitekturpolitik

Vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 18. september 2018

Vision

Dragør Kommune har en aktiv arkitekturpolitik, som både sikrer vores bevaringsværdige bymiljøer og giver rum for udvikling af bygningsmassen gennem ny arkitektur og ved om- og tilbygninger af eksisterende huse. Byudviklingen sker med respekt for nabohensyn, bymæssige og landskabelige helheder og kulturhistorien, samt for hensynet til miljømæssig bæredygtighed og styrkelse af grønne træk i byrummet og det åbne land.

Overordnet politik

Arkitekturpolitikken skal bidrage både til at bevare og skabe arkitektonisk og landskabelig kvalitet i Dragør Kommune.

Dragør Kommune er karakteriseret ved sine bevaringsværdige bymiljøer i Store Magleby Landsby og Dragør gamle by. Disse miljøer skal både bevares og udvikles nænsomt i respekt for de vedtagne bevarende lokalplaner. Men også mange af kommunens andre byområder har fine arkitektoniske kvaliteter, enten i form af enkelte huse eller i områdernes helhedspræg som vi skal værne om. Til mange bygninger knytter sig en kulturhistorisk værdi, som er med til at skabe et områdes identitet. Med til at give karakter er også de fælles grønne friarealer inde i bykvartererne samt træer og grønne rabatter mm. i byrummet. Hertil kommer de lidt større grønne områder inde i eller tæt ved byen, eksempelvis Lunden, Grushullerne, bakkerne ved Køjevænget, Hvidtjørnsarealet og det sammenhængende grønne strøg fra Dragør kirkegård og Dragør skole til og med boldbanen.

Registrant
Der gives ikke faste facitlister for forvaltningens administration af byggelovgivningen i forbindelse med konkrete byggeprojekter. Men vi kan give forvaltningen et kvalificeret grundlag for dens byggesagsbehandling, ved at Dragør Kommune udarbejder en registrant af kvaliteten og den særlige karakter af de enkelte bykvarterer og landskaber i kommunen. Altså en systematisk beskrivelse af helheder, grønne træk, nabohensyn og karakteristiske detaljer som f.eks. tagformer og materialer, der kan bruges til vurdering af konkrete byggeprojekters indpasning i helheden.

Registranten er en udbygning af beskrivelsen af de forskellige bykvarterers identitet i Dragør Kommunes arkitekturpolitik. Det vil være meget omfattende at lave en samlet registrant for hele kommunen på én gang, så det må gøres over en årrække. Hvis der i forbindelse med en konkret sag ikke foreligger en registrant for området, må denne udarbejdes i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Det er vigtigt, at registranten laves ud fra en på forhånd gennemarbejdet og vedtaget standard, der sikrer, at det omgivende kvarters særlige karakteristika og helhedspræg er fyldestgørende beskrevet. Registranten for de enkelte kvarterer optages som en del af kommuneplanens redegørelsesmateriale og indgår som grundlag for byggesagsbehandlingens vurdering af nybyggeris indvirkning på omgivelserne.

Lokalplaner
Parallelt med udarbejdelsen af registranten ønsker Liste T, at der igangsættes et servicetjek af eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter med henblik på at gøre dem mere tidssvarende. I denne forbindelse indarbejdes krav, der kan understøtte kommunens energi- og klimapolitik. Det kan omfatte krav om belægninger, der kan øge mulighederne for nedsivning af regnvand, så belastningen af kloaksystemer begrænses. Det kan være arkitektoniske krav, herunder krav om nabohensyn, der begrænser indbliksgener og reduceret udsigt, ved ny- og ombygning i eksisterende byområder. Liste T ønsker også krav om grønne naboskel og forbedringer af grønne træk i byrummet. Det betyder krav om, at evt. plankeværk og lignende opføres inden for et levende hegn. Der bør tillige være krav til tagbelægninger, således at de ikke fremstår skinnende blanke til gene for naboerne.

Liste T ønsker generelt, at lokalplaner i højere grad udarbejdes med henblik på at sikre en udvikling af kommunens byområder på en måde, der på én gang fremmer mangfoldighed og bevarer de enkelte områders særlige værdier. Hvert byggeri bør tage udgangspunkt i det sted og den sammenhæng, det skal indgå i.

Ved kystnært byggeri i byområderne ønsker Liste T, at byggeri vinkelret på kysten prioriteres af hensyn til at sikre bedst mulige udsigtsforhold for naboer og andre borgere – ikke kun for den enkelte bygherre.

Liste T ønsker, at der altid udarbejdes lokalplaner ved byggerier, som markant påvirker omgivelserne, samt ved byfortætningsprojekter, hvor lokalplanen ikke allerede håndterer problematikken.

En detaljeret lokalplan kan i visse tilfælde, f.eks. ved nye større byggerier, være vanskelig at udarbejde på forhånd, og den vil kunne hindre ny arkitektur. Liste T ønsker at fremme ny arkitektur gennem arkitektkonkurrencer. Her vil det være nyttigt, at der først gennemføres en forhøring eller et borgermøde, hvor borgerne inddrages, på grundlag af en beskrivelse af de arkitektoniske, byplan- og landskabsmæssige forudsætninger, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Når det vindende projekt er valgt, udarbejdes og behandles lokalplanforslaget efter gældende regler, evt. med indarbejdelse af detaljer fra de ikke-vindende projekter.

Ved mindre projekter, herunder projekter for byfortætning, vil det også være fornuftigt og nødvendigt med et skitseforslag fra bygherren forud for udarbejdelsen af udkastet til lokalplan i områder, hvor der ikke allerede foreligger en dækkende lokalplan.

Miljøkrav
Ved nye lokalplaner indarbejdes som førnævnt miljøkrav i planerne. Herudover bør forvaltningen styrke den grønne omstilling gennem aktiv vejledning af borgerne. Det gælder vedrørende belægninger i haver og gårdrum, som tillader at regnvand kan synke ned, og vedrørende anlæg af faskiner eller småsøer i haverne til opsamling af regnvand. Det gælder tillige muligheder for øget brug af regnvand til tøjvask og toiletskyl.

I afsnittet (i valgprogrammet) om miljø skriver vi om at begrænse energiforbruget generelt og erstatte fossile brændsler med el fra vind og sol, samt biomasse, affald og jordvarme. I forhold til bygningernes arkitektoniske udtryk, er det vigtigt, at evt. brug af solceller integreres i bygningerne på en nænsom måde. Solceller på taget af produktionsbygninger frem for solceller i boligområder ønskes prioriteret.

Byfortætning
Liste T ønsker en øget mulighed for byfortætning, der kan imødekomme behovet for mindre boliger med mindre haver, nye samlivsformer mellem f.eks. generationer og kollektive boligformer. Det vil i nogle tilfælde kunne realiseres gennem opdeling af eksisterende grunde. Det skal dog være et krav, at der laves lokalplaner herfor, hvis de ikke allerede findes.

Retningslinjer for 1½-planshuse
I mange ældre byplanvedtægter tillades etplanshuse med udnyttet tagetage, også kaldet 1½-planshuse. Det vidste alle, hvad var, dengang byplanvedtægterne blev lavet. Men grænserne flytter sig, og det giver i dag anledning til problematiske udvidelser og nabokonflikter. Det gælder f.eks. i forbindelse med byggeri af ny-funkishuse, huse med meget store frontispicer, der giver indkigsproblemer for naboerne, og huse, der på anden vis belaster naboerne f.eks. fordi de fremstår meget store. Det sidste ses ved huse med atriumgårde, der uden at overskride bebyggelsesprocenten dog dominerer omgivelserne på en uhensigtsmæssig måde på grund af deres ydre fremtoning. Derfor støtter Liste T kommunens udarbejdelse af retningslinjer for, hvad den i sin sagsbehandling vil anse for et 1½-planshus. Retningslinjerne vil komme i offentlig høring, inden de endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen i kommuneplanen eller et kommuneplantillæg.

Muligheder for 2-planshuse
For at bevare det generelle indtryk af kommunens villakvarterer med 1-plans eller 1½-planshuse ønske Liste T, at muligheden for opførelse af 2-plansvillaer i eksisterende villakvarterer fjernes ved en kommende revision af kommuneplanen. Det vil generelt hindre opførelse af nye høje funkishuse i eksisterende villaområder. Kravet er begrundet i hensynet til, at naboer ikke skal generes af indblik eller forringet udsyn.

Terrænregulering
Liste T ønsker klare regler for terrænreguleringer. De skal som hovedregel undgås, og byggeri skal tilpasses det naturlige terræn. Baggrunden er dels et ønske om at undgå indbliksgener, risiko for at jord skrider ned og risiko for at regnvand ledes til de omkringliggende grunde, dels et ønske om at fastholde landskabets flade karakter.

Respekt for lokalplaner
Lokalplaner er et redskab, som fastlægger retningslinjer og dermed skaber et fælles grundlag for kommunens og kvarterets beboere og kommende bygherrer. Derfor skal de respekteres. Liste T ønsker, at dispensation fra lokalplaner, der kan være velbegrundet i enkelte tilfælde, aldrig kan ske i strid med lokalplanens formål og principper. Det indebærer, at der altid i sådanne tilfælde skal udarbejdes en helt ny lokalplan.

Nabohensyn
Nabohensyn skal være et nøglebegreb i byggesagsbehandlingen, både ved vurdering af nyt byggeri og ved ændring/ombygning af eksisterende byggeri. Hensyntagen til naboer medvirker til et godt naboskab. Der sker løbende ændringer i vore byområder. Der kommer således ønsker om nybyggeri i 2 fulde etager eller med lange tagkviste eller tagterrasser nær skel, der medfører indblik ned i nabohave og -hus. Her er det vigtigt, at nye byggeprojekter ikke forringer boligkvaliteten for naboerne, og at helhedspræget respekteres, samtidig med at der gives mulighed for ny arkitektur, der beriger helheden, uden at påføre naboer væsentlige gener med hensyn til indblik eller forringet udsigt. Det kræver nybyggeri, der arkitektonisk passer ind i kvarteret.

For Liste T er det vigtigt, at nabohensyn gives høj vægt i byggesagsbehandlingen. Det indebærer, at forvaltningen går i konstruktiv dialog med bygherrer, således at tilladte bebyggelsesprocenter respekteres, samtidig med at bygningerne udformes på en måde, der ikke forringer livskvaliteten for naboerne. Liste T ønsker, at nabohøring i højere grad end nu bruges i konkrete byggesager.

Det åbne land
Dragør Kommune er karakteriseret ved afgrænsede byområder med åbent land imellem. Det er vigtigt for indtrykket af kommunen, at den eksisterende balance mellem det bebyggede og det åbne land ikke ændres væsentligt. Den klare grænse mellem byområderne og det åbne land skal fastholdes.

Gårdbebyggelserne i det åbne land er historisk knyttet til de gamle gennemgående veje, Fælledvej og Kalvebodvej. Det giver en struktur i oplevelsen af det åbne land, som bør bevares. Derfor ønsker Liste T, at undgå opførelse af nye bygninger inde på markerne, trukket væk fra disse veje. Ved ny bebyggelse, ændret arealanvendelse, anlæg af veje stier og beplantning mv. ønsker Liste T, at der altid foretages en konkret faglig bygningsmæssig og landskabelig vurdering, som sikrer tilpasning til stedet og landskabet.

Kommunen kan ved landbrugsejendomme i forbindelse med landzonetilladelse (jf. planlovens §36) stille krav til beliggenhed og udformning af byggeriet, og dermed tilgodese ovennævnte hensyn samt de landskabelige, biologiske og kulturhistoriske retningslinjer, der er fastlagt i kommuneplanen. De seneste ændringer af planloven hjemler imidlertid mulighed for yderligere byggeri i det åbne land uden kommunens tilladelse. Her har kommunen et særligt ansvar for at yde råd og vejledning til bygherrerne og informere om værdierne i det åbne land i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Ved Store Magleby er det kulturhistorisk og landskabeligt særligt vigtigt, at nyt byggeri ikke klistres uden på den bevaringsværdige bebyggelse som et lag, der fjerner oplevelsen af den gamle landsby i sammenhæng med sin oprindelige åbne dyrkningsflade.

Kommunens landskab er et sjældent fladt landskab præget af regulære åbne dyrkningsflader med karakteristiske elementer som levende hegn, diger og grøfter. Det er vigtigt, at vi bevarer og styrker disse værdifulde træk. Liste T ønsker, at terrænregulering, f.eks. ved placering af overskudsjord, forudsætter en konkret landskabsvurdering, således at oplevelsen af kommunens ”hollandske” flade landskab ikke ødelægges.

De levende hegn mellem markerne udgør i sig selv skulpturelementer i landskabet, der bør bevares og plejes. Nye levende hegn bør bestå af egnskarakteristiske, løvfældende træer og buske (ikke stedsegrønne). Tilplantning med gran / juletræer er landskabeligt et fremmedelement, som bør undgås, da det hindrer oplevelsen af landskabets åbne karakter. Ny tilplantning, herunder evt. udvidelser af Kongelunden, bør tilrettelægges med respekt for de flade vidder og den høje himmel, som udgør kommunens hovedindtryk. Liste T anbefaler, at kommunen udarbejder en generel plantevejledning for arter og sorter som et værktøj for både kommunen og private.

Styrket forvaltning
En høj arkitekturkvalitet skal først og fremmest opnås gennem kompetent faglig vejledning og dialog med de enkelte bygherrer. Det kræver øget tid og ressourcer til forvaltningen.

Liste T ønsker at styrke forvaltningens faglighed ved udnævnelse af en stadsarkitekt, der kan fokusere på kvaliteten i arkitekturen og på by- og landskabsmæssige helhedshensyn. Der kan også være behov for tilkøb af planjuridisk ekspertise til støtte for sagsbehandlerne i komplicerede byplan- og byggesager.

Stadsarkitekten bør kunne gå på tværs af forvaltninger i sager, der har arkitektoniske, byplanmæssige eller landskabelige aspekter. Der har gennem alle årene været en konflikt mellem ønsket om at bygge mere og overalt og bevaring af den klare opdeling mellem by, land og fredede naturområder, som karakteriserer Dragør Kommune. Stadsarkitekten bør derfor også have fokus på de landskabsmæssige hensyn.

Dialog og vejledning
I fremtiden vil der være en stigende forventning og et krav blandt borgerne om i øget omfang at blive inddraget i planlægning af deres kvarter eller byområde. Liste T støtter en sådan udvikling, hvor politikere og forvaltning i højere grad end nu går i dialog med berørte borgere, inden beslutningerne reelt tages. Det kan ske ved høringer og møder med relevante grupper af borgere i det pågældende område. Dragør Kommune skal bruge dialog og vejledning som instrumenter til at fremme arkitekturpolitikken. En fagligt kvalificeret og inspirerende vejledningsindsats og dialog med borgere og bygherrer er et nyttigt instrument for en arkitektonisk udvikling af kommunen. Vejledning og dialog kan reducere senere byggesagsbehandling, indsigelser og klager.

Konkret politik

Liste T vil arbejde for, at Dragør Kommune:

  • iværksætter udarbejdelsen af en registrant over alle kommunens byområder og landskaber der fastlægger områdernes særlige kendetegn og værdier
  • foretager et servicetjek af eksisterende lokalplaner og byplanvedtægter, hvor det vurderes, om der er behov for nye retningslinjer vedrørende arkitektoniske og miljømæssige, herunder klimarelaterede forhold
  • bruger lokalplaner til at sikre en udvikling af kommunens byområder på en måde, der på én gang fremmer mangfoldighed og bevarer områdernes særlige værdier
  • fremmer ny arkitektur gennem arkitektkonkurrencer ved alle større byggerier
  • fremmer byfortætning (på baggrund af lokalplaner)
  • fastlægger retningslinjer for, hvad der kan anses for et 1½-planshus
  • fjerner muligheden for opførelse af 2-planshuse i eksisterende byområder ved en revision af kommuneplanen
  • fremmer grønne træk i byrummet
  • fastholder det klare skel mellem bymæssig bebyggelse og åbent land og bevarer og styrker oplevelsen det karakteristiske flade landskab i udviklingen af kommunen
  • udarbejder regler for terrænregulering
  • i sin administration efterlever formålet med alle vedtagne lokalplaner og kun meddeler dispensationer, hvor dette kan ske, uden at lokalplanens formål antastes
  • i sin administration af byggetilladelser prioriterer nabohensyn
  • styrker forvaltningen gennem udnævnelse af en stadsarkitekt med bredt ansvar og ved tilkøb af planjuridiske kompetencer
  • øger dialogen med og vejledningen af borgerne både på det byggetekniske område med henblik på fremme klimamæssige og grønne løsninger og i bevaringen af kommunens særlige arkitektoniske og landskabelige værdier.