Byfortætning – spekulation eller borgerfordel?

Lige nu er vi i Dragør Kommune i gang med at udarbejde en ny kommuneplan. Det skal vi gøre inden udgangene af en valgperiode. Derfor skal den være på plads inden udgangen af 2021. En kommuneplan er en samlet plan for arealanvendelsen i kommunen, oftest 12 år frem. Den er samtidig et udtryk for kommunalbestyrelsens mål for og forventninger til udviklingen.

Kommunalbestyrelsen ønsker at muliggøre byfortætning ned til 550 m2
På kommunalbestyrelsesmødet den 25. marts besluttede vi i enighed at skabe mulighed for byggeri på grunde ned til 550 m2. De nye regler vil blive vakt til live efterhånden som lokalplanerne bliver revideret. Når vi får mulighed for at rykke tættere sammen, kan der opstå indbliksgener. Derfor skal højder, tagformer og afstande til skel svare til det, der er karakteristisk for det enkelte område. Men det er altså i udvalgte områder, og det skal først skrives ind i den nye kommuneplan og derefter i høring. Det forventes, at den reviderede kommuneplan besluttes inden årets udgang og derefter skal der ske opdatering og udarbejdelse af lokalplaner; ligeledes med høring og efterfølgende beslutning. Med andre ord – kommunalbestyrelsen sætter en retning, som vi ønsker, at borgerne forholder sig til.

Dragørs huse bliver større og større
Dragør Kommune består af en lang række meget forskelligartede boligområder: fra den tætbebyggede gamle by over landsbymiljø til villakvarterer og kolonihaveområder. Fælles for vores områder er, at de fleste ligger tæt på eller direkte ud til større grønne områder. Den tætte forbindelse til naturen er Dragørs DNA. En tendens er klar: Vores parcelhuse bliver større og større. I vores kommuneplan er bebyggelsesprocenten fastlagt til 30, og det betyder f.eks., at man på en 1.000 m2 parcelhusgrund kan bygge et hus på 300 m2 – det er altså virkelig stort. Når huse skifter hænder, vil mange sætte deres personlige præg på nyerhvervelsen. Mange vælger at modernisere og i samme åndedrag bygge til. Da de første kvadratmeter er de dyreste, råder banken måske til at give den gas – eller boligejerne ser en bedre gensalgsværdi i et ekstra stort hus. Tag en tur rundt i kommunens villakvarterer og få syn for sagn.

Store huse er et strukturelt problem
De mange store huse gør det vanskeligt for unge familier at bosætte sig. På samme måde er det svært at finde en mindre bolig, når børnene er flyttet hjemmefra. Vi har med andre ord et strukturelt problem.

Byfortætning kan skabe plads til flere unge og ældre
Det har hidtil været normen i Dragør Kommune, at en grundstørrelse skal være mindst 700 m2. Altså med en byggeret på 210 m2. Dertil har man siden 2009 kunnet søge om dispensation ned til 600 m2 i udvalgte områder. De 600 m2 giver imidlertid mulighed for meget lidt nybyggeri. Mulighederne er nærmest udtømt. Derfor arbejder vi i konstitueringspartierne AOTV på at undersøge, om det er muligt og ønskeligt at give en dispensationsmulighed ned til 550 m2.

Hvad vil en byfortætning give borgerne?
Der er sket en ændring i det ”mindset” mange unge og ældre i dag besidder. Det er ikke længere de store haver, der trækker. Det er et sted at sætte sig ud med en kop kaffe, et sted at hygge sig over en frokost med familie og venner, et sted at have noget grønt at kigge på og luge i. Et hus på 120 m2 er historisk set ikke et lille hus. Det var normen for parcelhuset i 1960- og 70’erne. Og det er en handy størrelse for rigtig mange borgere. Dragør vil med andre ord blive mere attraktiv for både vores egne borgere og tilflyttere.

Der er en bagside af medaljen
Hvorfor så ikke bare give en tilladelse til mindre grundstørrelser? Her må vi også se på de erfaringer, vi har høstet andre steder i kommunen. Grundejerforeningen Søvang har været drivhus for byfortætning gennem mange år, og her er erfaringerne ikke udelt positive. Et af de største problemer Søvangs borgere oplever er indbliksgener. Mange føler ikke, det er specielt sjovt at opholde sig i sin have, mens naboen fra sine store 1. sals terrasser udnytter sin frie udsigt hertil. Men faktisk har vi problemet i hele kommunen. Indbliksgener giver nabognidninger, og vi ønsker ikke at skabe problemer med en ny kommuneplan, men at give borgerne nogle gode og sikre rammer for deres liv i deres eget hus eller lejlighed.

Skal vi begrænse nybyggeri til én etage i byfortættede områder?
Der er i hele kommunen 173 grunde, som er mindst 1.100 m2, og som derfor teoretisk set jf. vores vedtagelse vil kunne opdeles. Men vi skal høre grundejerforeninger og borgere om, hvorvidt de synes, det er en god idé i netop deres område. Og måske skal vi begrænse byggeriet til 1. etage på de mindste grunde? Til orientering er 2.456 grunde i forvejen af en størrelse, så de ikke vil kunne opdeles.

Venlig hilsen

Ebbe Kyrø
Kommunalbestyrelsesmedlem, Liste T, Tværpolitisk Forening
Medlem af Økonomiudvalget, By-, Erhvervs- og Planudvalget